Kommentarer til og oplevelser fra
byggeriet:
|
Dato/uge |
Af |
Kommentar |
|
|
|
|
|
Uge 42 |
Annemette |
Snedkerne Henrik og Henrik, der monterede
gips-lofterne er vend tilbage for at færdiggøre snedkerarbejdet. De skal
montere køkken, bad, garderobe, døre og ligge gulv samt udføre alt finish arbejdet.
Mandag gik de i gang med køkken, bad og garderobe. De kunne desværre ikke
færdiggøre garderobeskabene i soveværelset, da HTH havde leveret forkerte
skabe. Der kommer nye skabe mandag i uge 43. Tirsdag gik den ene snedker i
gang med at ligge gulv. Gulvet er så godt som færdigt, kun karnappen i stuen mangler.
Torsdag kom den længe ventede granit bordplade til køkkenet. Monteringen gik
af bordpladen gik heldigvis godt. Henrik og Henrik fik lov til at holde fri
fredag af Harry. På mandag kommer elektrikeren og skal lave el inden
snedkerne kan montere gulvpaneler. |
|
14.10.2011 |
Thomas |
Malerarbejdet er afsluttet med
undtagelse af malvmuret til køkkenet, som har
afventet reparation. Og halvmuren er blevet lappet
sammen igen. Mon ikke den bliver malet på mandag. Alle skabe og
køkkenelementer er leveret, og det fylder godt op i stuen. Der er således
klar til snedkeren på mandag. Det går fremad. Der er 33 dage til vi
skal overtage huset. |
|
12.10.2011 |
Thomas |
Vi har byggemøde med Harry om
formiddagen. Byggeriet forløber efter planen. Maleren bliver færdig fredag,
og mandag eller tirsdag i næste uge starter snedkeren. Køkkenelementer mv.
bliver leveret torsdag eller fredag. Der er fortsat et mindre udestående med halvmuren i køkkenet, og Harry oplyser, at der kommer en
murer fredag. Vi hilser også på det nye malersjak. Der er hele 4 malere, som
går og sætter glasvæv op. Om eftermiddagen kører vi igen forbi
byggeriet. Malerne har malet alle lofter og de fleste vægge første gang. |
|
11.10.2011 |
Thomas |
Maleren er tilbage på byggepladsen,
og han er gået i gang med at opsætte glasvæv. Derimod har der ikke været en
murer forbi og løse de to problemer, elektrikeren har efterladt. Det mest
presserende er halvmuren i køkkenet, da den skal
males. |
|
06.10.2011 |
Thomas |
En tekniker fra ISS Skadeservice
måler restfugtigheden i væggene. Byggeriet er helt tørt, og derfor fjernes
affugteren. I øvrigt ligger byggeriet som forventet stille. |
|
05.10.2011 |
Thomas |
Vi ringer til Harry før kl. otte.
Harry havde været forbi byggeriet i går, og han havde set det med tomrørerne, men han havde ikke set, at rulleskiftet på halvmuren var revnet, og det havde elektrikeren heller
ikke fortalt ham. Meget besynderligt. Harry vil få en murer til at løse begge
problemer. Harry kunne videre fortælle, at maleren pga. sygdom må skifte til
et andet byggeri resten af ugen, og at malerarbejdet derfor alligevel først
bliver færdigt i slutningen af næste uge (uge 41). |
|
04.10.2011 |
Thomas |
Elektrikeren har langt om længe været
forbi efter at Harry vist nok talte med store bogstaver i går. Desværre
revner rulleskiftet på halvmuren i køkkenet, da
elektrikeren sætter en stikkontakt op. Det går heller ikke så godt med tomrørerne fra teknikskabet –
de munder på soklen ud 5 cm. over terræn – og ikke ca. 30 cm. under terræn,
som det fremgår af tegningerne. Elektrikerens tredje opgave glemmer han helt
at løse. Vi er ikke helt tilfredse med den elektriker. |
|
03.10.2011 |
Thomas |
Vi har byggemøde med Harry fra
morgenstunden mandag, men vi kommer 10 minutter for tidligt og når derfor at
tale lidt med de to malere over en kop kaffe. Malerarbejder skrider frem, og
malerne regner med at være færdige på fredag – en hel uge foran planen. Under
byggemødet går Harry udenfor for at ringe til elektrikeren. I hver af de
sidste tre uger har elektrikeren lovet at få lavet de sidste mangler senest
fredag. Det er irriterende for os, at tingene ikke bliver løst som lovet, og
nu står maleren og venter på elektrikeren. Harry oplyser efterfølgende, at
elektrikeren kommer tirsdag morgen. |
|
30.09.2011 |
Thomas |
Maleren er langt med at spartle vægge
og lofter. Det sidste bliver spartlet på mandag. Han forventer at sætte
glasvæv op tirsdag og onsdag, og derefter male torsdag og fredag, således at
han kan afslutte entreprisen i uge 40. Det lyder godt. |
|
29.09.2011 |
Thomas |
Lidt over syv stiller vi en kande
kaffe og to basser til maleren. Vi kører igen med det samme, for maleren er
ikke dukket op. Først på eftermiddagen er vi tilbage ved byggeriet, og vi
hilser på de to malere, som er ved at fuldspartle lofterne. De havde undret
sig lidt over kaffen og basserne, dog ikke mere end at basserne var spist og
kaffen drukket. Vi mødtes derefter med en konsulent fra Lyngsøe.
Han skal lave en opmåling, og vi skal høre om mulighederne for en carport med
skur på gavlen mod syd-øst. |
|
27.09.2011 |
Thomas |
Ifølge tidsplanen starter
malerentreprisen i denne uge. Tirsdag dukker maleren op, og han begynder med
at spartle vægge og lofter. |
|
14.09.2011 15.09.2011 16.09.2011 |
Begge |
Gulvet i badeværelserne
vådrumssikres, og der mures sokler. I farten glemmer mureren at vådrumssikre
og mure sokler i bryggerset, så klinkerne må pilles af igen. Begge dele
kommer på plads torsdag og fredag. Fredag eftermiddag er gulvklinkerne lagt i
køkkenet og entréen. I badeværelserne mangler gulvklinkerne i brusenicherne
samt lidt tilpasninger. Det kniber fortsat med at udtørret byggeriet. Der
kører på fjerde uge en affugter, men gulvvarmen er fortsat ikke sat til,
selvom vi har rykket Harry adskillige gange. Og nu er der kun 10 dage til
malerentreprisen begynder. |
|
13.09.2011 |
Begge |
Den udvendige murer afslutter
arbejdet. Soklen bliver pudset og Lind & Risør logosten sættes på plads.
Indvendigt filses/berappes halvmuren
i køkkenet og rulleskifte i vinduerne. Den indvendige murer ankommer og
støber brusenicher og omkring afløb i bryggers. |
|
12.09.2011 |
Begge |
Murerne tager en lang dag og bliver
næsten færdige. Facaden mod haven afsluttes, og tilbage er kun soklen og
afslutning indvendigt. Om eftermiddagen får vi besøg af bygherre fra
Plantagevej 3b. |
|
Uge 36 |
Begge |
Der er god fart på murerne. Hver dag
er der god fremdrift i byggeriet. Og det er rigtig flot håndværk. Indvendigt
mures halvmuren i køkkenet op, og der laves
rulleskifte i vinduerne i værelser og badeværelser. Halvmur
og rulleskifte skal senere berappes. Udvendigt bliver begge gavle og facaden
ud mod vejen færdige i løbet af ugen, og desuden bliver rulleskiftet i
køkkenkarnappen og ved det ene badeværelse også færdigt. Der mangler fortsat
facaden mod haven. |
|
Uge 35 |
Begge |
Snedkerne bliver færdige med
gips-lofterne mandag, og vi siger på gensyn. Sjakket kommer tilbage i starten
af oktober for at montere skabe, køkkenelementer, gulve og døre mv. Onsdag
ankommer murerne, og de starter med at lægge pap på fundamentet hele huset
rundt. Torsdag lægges de første mursten, og allerede fredag er det meste af
gavlen mod vest færdig, mens muren fra gavl til køkkenkarnap er halvvejs. |
|
Uge 34 |
Begge |
Mandag morgen er der igen travlhed på
byggepladsen. Tagstenene lægges, og det går tjept. Allerede over frokost er
taget lagt, bortset fra en lille del mod haven, for der er desværre leveret
en palle tagsten for lidt. Samtidig med at taget lægges monterer VVS-folkene tagrenden. I løbet af ugen få elektrikeren
desuden opsat indmuringsdåser. Torsdag starter snedkerne med at montere
gips-lofterne, og fredag ankommer endelig en varmekanon, så udtørring af
byggeriet kan påbegyndes. |
|
Uge 33 |
Begge |
Mandag leveres vinduer og døre, som
Finn og Kasper får monteret samme dag, mens huset endelig bliver lukket helt
tirsdag. Kasper og Finn fortsætter i løbet af ugen med lægter og sternbrædder
mv., og det udvendige arbejde afsluttes torsdag. Indvendigt monteres det
meste af dampspærren. Finn og Kasper er dermed næsten færdige med
tømrerarbejdet. |
|
Uge 32 |
Begge |
Natten til lørdag og igen søndag
aften og nat regnede det kraftigt, og vi får skovlet adskillige liter vand
væk fra fundamentet om lørdagen. Mandag er der travlhed på byggepladsen fra
morgenstunden. Gasbetonmontørerne afslutter arbejdet og rejser bl.a.
spidserne i de to gavle. Finn får selskab af sin makker Kasper, som er
tilbage fra ferie. I starten af ugen fortsætter elektrikeren desuden sit
arbejde. Vejret driller en del i løbet af ugen. Faktisk styrter det ned flere
nætter og dage. Alligevel lykkes det for Kasper og Finn at få lagt de
resterende rør til genvex. Onsdag og torsdag bliver
der isoleret og lagt undertag på halvdelen af
huset, og der kommer en presenning op ud mod vejen. Arbejdet fortsætter
fredag, og i weekenden er tre fjerde dele af huset isoleret. Et kraftigt
blæsevejr natten til lørdag blæser stort set presenningen af, og vi låner en
hammer og en kasse søm i nr. 12 og får sat presenningen bedre fast. Desuden
får vi skovlet vandet fra starten af ugen væk fra fundamentet. |
|
Uge 31 |
Begge |
Finn er i fuld gang på byggeriet, og
der er fart på. Der opsættes forskalling for at klargøre til isolering af
loftet, og skelettet til karnapperne bygges. Desuden starter Finn på at lægge
rørerne til genvex. I
slutningen af ugen kommer en kran, og remme på begge sider af huset løftes på
plads. Remmene er kun til pynt – de skrues fast oppefra og skal ikke bære
noget. Heldigvis holder vejret forholdsvist tørt hele ugen. |
|
28.07.2011 |
Thomas |
Vi kører forbi byggeriet godt halv
ti, og to tredjedele af spærene er allerede oppe. Det går tjept. Godt halv et
holder vi et lille rejsegilde med grillpølser og kartoffelsalat. Finn er
eneste håndværker repræsenteret. Vores byggeleder Harry har ferie, og flere
af vores venner og familie er arbejdsramte. Mine forældre når at hilse og
sige tillykke på vej til en fødselsdag, og vores kommende genboer, som vi
efterhånden har hilst på nogle gange, kigger også forbi og siger tillykke. |
|
27.07.2011 |
Thomas |
Vi hilser på tømreren Finn på
byggepladsen. Han går alene, men alligevel skrider byggeriet fremad. Finn
fortæller, at huset rejses i morgen torsdag, dvs. der kommer en kran og
hjælper med at sætte spærene op. Vi aftaler med Finn, at vi holder et lille
rejsegilde torsdag, og vi skynder os at få bestilt en krans hos gartneren. |
|
25.07.2011 |
Thomas |
En del af stilladset bliver sat op og
byggeriet starter igen. |
|
Uge 29 |
Thomas |
Som forventet sker der ikke noget på
byggeriet hele ugen. Det er desuden den første af Lind & Risørs
’officielle’ ferieuger. Lørdag kunne vi konstatere, at der fredag blev
leveret spær, diverse andet byggemateriale, en blå container med Lind &
Risør logo og et stillads. Det ser ud til, at der skal til at ske lidt igen
på byggeriet. |
|
Uge 28 |
Thomas |
Tømrersjakket skulle være startet i
denne uge, men byggeriet ligger stille. Harry har ikke et sjak, der kan
starte på byggeriet. Vi får telefonisk status flere gange i løbet af ugen, og
fredag kunne Harry meddele, at han har fundet et tømrersjak til os. Den
første tømrer starter medio uge 30, og makkeren kommer tilbage fra ferie i
uge 32. |
|
09.07.2011 |
Annemette |
Montagesjakket er færdige
og har ligeledes ryddet pænt op på byggepladsen. Nu venter vi på at tømreren
skal gå i gang med at rejse spær. Der er dog det lille problem, at Harry ikke
har et tømrersjak til vores byggeri, sjakket har sagt op. Harry er i fuld
gang med at finde et nyt hold, der kan komme i gang på vores byggeri, således
at vi ikke kommer ud i forsinkelse af byggeriet. |
|
06.07.2011 |
Annemette |
Kommunen har gravet vores
jordvarmeslange over. Vi har talt med vores byggeleder Harry. Han var
allerede blevet informeret om uheldet. Heldigvis kan jordvarmeslangen
repareres. |
|
05.07.2011 |
Annemette |
Kommunen er begyndt på gravearbejdet
for tilslutning af vores kloak. Montagesjakket er begyndt at rejse
skillevægge. |
|
04.07.2011 |
Annemette |
Det skrider hurtigt fremad med
montering af gasbetonelementerne. Næsten alle indervæggene er rejst. |
|
01.07.2011 |
Thomas |
Knap halvdelen af gasbetonelementerne
er monteret. Det ser lidt uoverskueligt ud, men vi kan begynde at se vinduer
og døres placering og fornemme de forskellige rum. |
|
30.06.2011 |
Thomas |
Vi har byggemøde med Harry Potts Olsen fra morgenstunden. Vi hilser på det nye sjak,
som vi byder velkommen med kaffe og wienerbrød. |
|
29.06.2011 |
Thomas |
Sent på eftermiddagen bliver der
leveret gasbetonelementer, som skal blive til inder-
og skillevægge i huset. Ifølge chaufføren får vi leveret 22 tons. Vi har ikke
kontrolvejet elementerne, men de fylder i hvert fald godt op. I løbet af dagen er der desuden
ankommet diverse værktøj, og jordvarmeslangerne er gravet ned i baghaven. |
|
28.06.2011 |
Thomas |
Der er blevet opstillet en
mandskabsvogn i vores forhave. |
|
25.06.2011 |
Thomas |
Vi laver en smule oprydning på
grunden. Bl.a. fjerner vi trækronen fra det træ, som blev fældet af Lind
& Risør for nogle uger siden. Der ligger rødder fra to træer tilbage, men
de er for tunge til at vi selv kan fjerne dem. |
|
22.06.2011 |
Thomas |
Betonsjakket har ryddet pænt op på
byggepladsen og fjernet overskydende byggematerialer og værktøj mv. |
|
21.06.2011 |
Thomas |
Gulvet bliver støbt med en dags
forsinkelse, og dermed er betonentreprisen afsluttet. Fundamentet er klar.
Den næste underentreprise, som er montering af gasbetonelementer, starter i
næste uge. Harry har oplyst, at sjakket starter onsdag eller torsdag, da de
skal afslutte en anden opgave først. |
|
20.06.2011 |
Thomas |
Støbning af betondæk
aflyses pga. dårligt vejr. Det regnede ret voldsom fra tidligt morgen til
lidt over ni, og resten af formiddagen var præget af både lette og kraftige
byger. Vi håber på bedre vejr i morgen. Ifølge byggeleder Harry Potts Olsen fra Lind & Risør er der heldigvis et par
dage at løbe på, for det næste hold håndværkere starter først i næste uge med
at opsætte skillevægge. Vejret forhindrede dog ikke Helsingør
kommune i at etablere/tilslutte vand. |
|
14.06.2011 |
Annemette |
Thomas har været til byggemøde,
medbringende kaffe og basser. Byggeriet forløber efter planen. Vi er meget tilfredse – der udføres
et godt håndværk, og aldrig har vi set så nydelige en byggeplads, ingen rod. |
|
10.06.2011 |
Annemette |
”Fundamentdrengene” er godt i gang
med isolering. Vi kommer aldrig til at fryse om fødderne. |
|
08.06.2011 |
Annemette |
Her til morgen var vi ude med kaffe
og kringle til håndværkerne. Det var lige noget de kunne bruge. Der er lagt kapilærlag
ud. |
|
07.06.2011 |
Annemette |
Vi kan se hvor der skal være afløb
fra vask, toilet og bruseniche. |
|
01.06.2011 |
Annemette |
Fundamentet er ved at nå endelig
højde. |
|
29.05.2011 |
Annemette |
Fundamentet er ved at nå endelig
højde. |
|
20.05.2011 |
Annemette |
Fundamentet er ved at blive støbt.
Sjovt at se hvor der skal være køkkenkarnap. |
|
19.05.2011 |
Annemette |
Endelig, efter lang tids venten, det
første spadestik. |
|
18.05.2011 |
Annemette |
Første møde med byggeleder Harry Potts Olsen fra Lind & Risør på grunden. |
|
13.04.2011 |
Thomas |
Lind & Risør oplyser, at
forventet byggestart bliver ca. den 16. maj 2011. Byggeleder på vores byggeri
bliver Harry Potts Olsen, som vil kontakte os
senere for at aftale tidspunkt for et opstartsmøde. |
|
08.04.2011 |
Thomas |
Helsingør kommune udsteder (endelig)
en byggetilladelse. Vi modtager en kopi fra Lind & Risør et par dage
senere. I byggetilladelsen er der (eksplicit) ikke givet tilladelse til
jordvarmeanlæg. Vi spørger Lind & Risør, som undrer sig og ikke kan give
en forklaring. Vi undrer os også - det vil jo ikke være så godt med et hus,
som ikke har noget varmesystem. Dagen efter får vi kontakt med Helsingør
Kommunes hydrogeolog, som først ikke kendte til
sagen. Efter en kort undersøgelse kunne han imidlertid oplyse, at ansøgningen
desværre var blevet forlagt i december i forbindelse med en flytning, og han
lovede at behandle ansøgningen allerede i samme uge. To dage senere fik vi en
mail med en kopi af tilladelsen. Alle tilladelser fra kommunen var dermed
klar den 15.04.2011. |
|
Marts 2011 |
Thomas |
Den gamle drikkevandsbrønd, som vi
fandt på grunden, bliver sløjfet. |
|
Feb. 2011 |
Thomas |
I nogle weekender i februar og marts
udnytter vi en mild periode i vinteren til at rydde lidt op på grunden. Vi
fjerner gamle havefliser i forskellige udgaver, knækfliser, en hel del gamle
mursten og nogle rør og andet metalaffald. Det er mærkeligt som en tom grund
kan tiltrække alt muligt affald. |
|
07.01.2011 |
Thomas |
Den opdaterede tillægskontrakt er
klar. |
|
14.12.2010 |
Thomas |
Lind & Risør sender ansøgning om
byggetilladelse er til Helsingør kommune. På en telefonisk forespørgsel et
par dage senere oplyser kommunen, at sagsbehandlingstiden forventes at være
16 – 20 uger. Det bliver en lang ventetid. |
|
10.12.2010 |
Thomas |
Tillægskontrakten er klar, og vi
læser den grundigt. Vi har nogle få ændringer til kontrakten, og desuden har
vi fortrudt et flisevalg. Vi drøfter ændringerne med Lind & Risør. |
|
Nov. 2010 Dec. 2010 |
Thomas |
Efter at vi i et par måneder har
brugt oceaner af tid, venter vi nu på Lind & Risør. Først og fremmest
venter vi på, at Lind & Risør får lavet materiale klar til ansøgning om
byggetilladelse. Desuden venter vi på, at Lind & Risør laver en
tillægskontrakt, som er resultatet af det supplerende materialevalgsmøde. Helsingør kommune har oplyst, at
sagsbehandlingstiden for en byggetilladelse er ca. 5 måneder (!), så vi vil
gerne have ansøgningen af sted hurtigst muligt. Det samlede tegningsmateriale
skal ikke være klar til ansøgningen, og Lind & Risør har lovet at prioritere
det materiale, som skal anvendes til ansøgningen. Vi spørger til fremdriften
flere gange mens vi kan se at indflytningsdatoen bare rykkes længere og
længere ud i fremtiden. |
|
08.11.2010 |
Thomas |
Vi er til supplerende
materialevalgsmøde med Niels Pedersen i Lind & Risør. Mødet tager en hel
dag, selvom vi er godt forberedte og f. eks. har medbragt skitser på
indretning af køkken, bryggers og bad inkl. hvilke elementer (modeller), vi
ønsker. På trods af vores forberedelse er der alligevel et par ting, vi ikke
har overvejet, men heldigvis er Niels klar med kyndig vejledning. |
|
Okt. 2010 Nov. 2010 |
Thomas |
Vi kigger på fliser, køkken, bad, og
vi tegner skitser for at visualisere vores ideer. Desuden besøger flere gange Lind &
Risørs prøvehuse i Allerød og forskellige
leverandører, som Lind & Risør anvender. Bl.a. har vi et møde med en
konsulent hos HTH i Glostrup, og vi er et par gange i Næstved Flisecenter for
at se på gulvklinker, fliser og granit-bordplade. |
|
24.09.2010 |
Thomas |
Vi underskriver en entreprisekontrakt
med Lind & Risør. |
|
Aug. 2010 Sep. 2010 |
Thomas |
Vi har kontakt med Claus Heje Olesen i Lind & Risør, som hjælper med mange
ideer og god inspiration. Vi bruger meget energi på at diskutere husets
placering på grunden, forskellige hustyper, indretninger/planløsninger,
muligheder for design f. eks. murede gavle eller afvalmning og flade lofter,
skrå lofter eller måske loft til kip. |
|
Aug. 2010 |
Thomas |
Der foretages jordbundsundersøgelse
og miljøscreening. Begge dele er uden anmærkninger. |
|
Juli 2010 Aug. 2010 |
Thomas |
Efter moden overvejelse har vi
afgivet købstilbud på grunden i Hornbæk, og vi underskriver efter nogle dage
en købsaftale. Derefter går der flere uger, hvor vi spændt venter på sælgers
underskrift. Sælger har mundtligt accepteret vores købstilbud, men underskriften
på købsaftalen lader vente på sig. |
|
Sommer 2010 |
Thomas |
Vi kigger på grund. Baggrunden er, at
vi har besluttet at flytte til et større hus, primært for at få et værelse
ekstra. Vi har fundet en dejlig grund i et udbygget kvarter i Hornbæk. Det er
lidt længere væk fra København, end vi i første omgang havde tænkt os, og
derfor gør vi os nogle overvejelser om transport. Vi kigger på grunden flere
gange i løbet af juni og juli måned. |